Gravid

Tillykke med graviditeten.

Vi beder dig kontakte klinikken telefonisk mhp. tid til 1. graviditetsundersøgelse. Dette er ikke muligt on-line,  da det skal foregå på bestemte tidspunkter, dels i graviditeten og på selve dagen af hensyn til blodprøvetagningen.

Ved hver graviditetsundersøgelse, beder vi dig lade vandet her i klinikken forinden konsultationen, så vi kan stixe urinen.

 

1.  Graviditets-undersøgelse (uge 8+0 til 10+6):

• Indledningsvis bookes tid til konsultation hos sygeplejerske mhp. optagelse
af basale oplysninger, blodprøvetagning og vejledning i bestilling af
tid til nakkefold-scanning. Desuden vil vi komme ind på betydningen af
kost, fysisk aktivitet, tobak, alkohol og medicin.

• Dernæst opfølgende lægekonsultation 1-2 uger efter, hvor
der informeres om blodprøveresultater og screenings-undersøgelser/scanninger. Denne konsultation er også mulig via video-konsultation, giv blot besked om du ønsker fremmøde eller video-konsultation

2.  Graviditets-undersøgelse (ca. uge 25+0):

Ved denne undersøgelse måles blodtryk, foretages urin-undersøgelse samt kontrolleres hjertelyd,

3.  Graviditets-undersøgelse (ca. uge 32+0):

Undersøgelsen foregår i store træk som 2. graviditets-undersøgelse, med primært fokus på den
forestående fødsel.

4.  Efter-fødsel undersøgelse (ca. 8 uger): 

Denne undersøgelse inkluderer samtale om fødselsforløbet, evt. følger efter komplikationer,
hvordan du har det, samt om prævention.